Anna-B

Deler ud om livets hemmeligheder

Anna-B

Deler ud om livets hemmeligheder

Helbred

Sådan tænker jeg positivt i svære tider

I disse tider, hvor man nærmest helst ikke må bevæge sig udenfor en dør, kan det godt være svært at tænke på de positive ting – og det forstår jeg godt. Mange bliver sendt hjem fra arbejde uden løn, mange arbejder hjemmefra og så er der igen mange, der går helt amok i supermarkederne og køber toiletpapir nok til et helt år! Verdenssituationen er ikke ligefrem positiv lige nu, men det er vigtigt at vi ikke lader det gå ud over vores humør. Det er med andre ord vigtigt at vi husker at tænke positivt. Negativitet fostrer negativitet – og det har vi simpelthen ikke brug for mere af i vores samfund lige nu. Jeg har tænkt mig at tænke positivt – og det synes jeg også, at du skal gøre. Så læs med her og find ud af, hvordan jeg holder humøret oppe og tænker positivt i disse tider.

Jeg tænker på de gode ting, der kommer

Vi er midt i en krise på grund af Coronavirus lige nu, men det varer ikke for evigt. Det er netop derfor, vi tager alle de forholdsregler, som vi gør lige nu for at mindske smitte. Det kan godt være, at shoppeturen er aflyst for nu, men sådan bliver det ikke ved med at være. Jeg tænker på alle de gode ting, der kommer, når vi forhåbentlig har fået styr på denne virus. Jeg tænker blandt andet på den campingtur, som min bedste veninde og jeg har snakket om i flere måneder. Vi planlægger at leje en teltplads på en campingplads nær Billund, og så vil vi leje det simple liv – hygge os, lave mad over bål, læse bøger og bare være udenfor. Det gør mig glad.

Jeg giver mig selv lov til ting, som jeg ikke plejer

I disse tider er det vigtigt at vi alle sammen støtter vores lokale restauranter. Mange af dem står over for at miste en kæmpe indtjening, fordi de er tvunget til at holde lukket – og det er vores opgave at understøtte dem ved at bestille takeaway. Jeg bestiller normalt ikke takeaway. Hvis jeg kan lave mad selv, så gør jeg det ofte. Men nu hvor det gælder, så køber jeg takeaway. Jeg bestiller pizza hos mit lokale pizzeria og jeg bestiller burger på mit lokale burgersted – og det burde du også gøre!