Anna-B

Deler ud om livets hemmeligheder

Anna-B

Deler ud om livets hemmeligheder

HelbredHverdagenSkønhed

Mit hår hader sommeren

Det er endelig blevet sommer. Solen skinner. Det er skønt. Fantastisk.

Skulle man tro…

Mit hår har nemlig altid haft det meget anstrengt med sommeren, og nu, hvor den endelig er kommet, opfører det sig helt forfærdeligt.

Jeg var på stranden i fredags, og jeg kunne jo have sagt mig selv, at det var en rigtig, rigtig dårlig idé. Mit hår har nemlig været stift, tørt og filtret lige siden, og det har det i det hele taget ret skidt i disse uger. Selve strandturen var ellers fantastisk, men hår-tømmermændene viser sig virkelig.

Intet hjælper

Jeg har aldrig fundet ud af, om det er solen, varmen, saltet eller noget helt fjerde, der er problemet, men jeg hælder til, at det er en kombination. Det er i hvert fald aldrig lykkedes mig at finde et produkt eller noget andet, der kan løse problemet. I år har jeg prøvet at købe nogle plejende ”recovery”-produkter fra Joico på Hair247, og jeg er spændt på, om det hjælper.

Jeg kæmper også altid med at finde en god frisure her om sommeren, som kan holde styr på lokkerne og måske sørge for, at de ikke er så udsat for sol og salt. Jeg overvejer at prøve at flette det lidt oftere og se, om det hjælper eller måske skifte til en økologisk eller naturlig shampoo. Jeg tænker, at det er en frisure, der både er mild ved hårstrående og samtidig holder dem godt på plads og pakker dem lidt ind. Nu må vi se…

På den lyse side

Til gengæld kan jeg fortælle, at min hud reagerer helt fantastisk på det varme vejr. Den sidste måneds tid synes jeg, at luften har været ret fugtig i det, og det har virkelig fået mig til at slå ud, og jeg har kæmpet mod den ene urenhed efter den anden. Nu er det hele klaret op, så måske kan det opveje høstak-looket lidt. Always look on the bright side! 🙂

Skriv et svar