Min niece skal have en gave
Min mindste niece bliver 3 år her i juni, og jeg er på jagt efter den perfekte gave til hende. Jeg synes dog, det er virkelig svært at finde det helt rigtige til sådan en lille pige, som alligevel har en meget bestemt mening om tingene – og samtidig vil jeg gerne give hende noget, der udfordrer hendes fantasi.
Jeg har nemlig en idé om, at det skader børns fantasi, at de efterhånden bruger så meget tid på iPad’s og smartphones. Jeg er ikke selv mor, så jeg ved ikke voldsomt meget om børneopdragelse, men jeg vil meget gerne bidrage der, hvor jeg kan.
En god, gammel klassiker
Det er endt med, at jeg nok køber en dukke til hende, som hun kan lege med og forhåbentligt digte historier om i timevis, som min søster og jeg gjorde, da vi var små. Hendes ældre søskende har været glade for deres dukker, så jeg tror, det er den rigtige vej at gå.
Nu er jeg bare landet i et kæmpe dilemma!
Hvilken dukke skal jeg vælge til hende? Der er så mange forskellige slags og så mange forskellige hensyn at tage, at jeg snart ikke ved, hvad der er op og ned. Skal det være stof eller plastik, som jeg husker det fra min egen barndom, eller skal det være stof med arme, ben og hoved af plastik?
Jeg ved ikke, om der er nogen forskel i forhold til skadelige stoffer og økologi, og jeg vil kun købe det bedste til hende.
Skal hun have en sort dukke?
Samtidig er der dilemmaet om, hvordan dukken skal se ud. Jeg synes, jeg har set, at nogle går meget op i at købe dukker, der ikke ligner børnene – for eksempel en sort dukke til et hvidt barn. Jeg kan sagtens se, hvorfor man gør det, men jeg ved ikke, om det er nødvendigt. Jeg tror nok, min niece skal lære at acceptere alle mennesker alligevel. Det har vi altid gået meget op i i min familie, og vi har plads til alle…
Jeg vil meget gerne høre jeres meninger og erfaringer om emnet, før jeg tager den endelige beslutning, så jeg rammer det helt rigtige til prinsessen.