Jeg låste mig ude, men…
Jeg kom for første gang nogensinde til at låse mig selv ude den anden dag. Det var selvfølgelig rigtigt dumt, men i det mindste kom der én god ting ud af det.
Glemte nøglerne
Jeg kom hjem efter en meget lang dag på arbejdet, og havde nærmest ikke siddet ned hele dagen, fordi vi har så travlt her i sommerferien. Få meter før jeg var ved min hoveddør, opdagede jeg, at mine nøgler ikke lå i sidelommen på min håndtaske (som de i øvrigt altid gør!). Da jeg nåede til døren, rodede jeg hele tasken igennem, ligesom jeg tjekkede alle mine lommer, og nøglerne var der bare ikke.
Efter et par minutter gik det op for mig, at jeg havde låst mig selv ude, og at jeg var nødt til at ringe efter en låsesmed. Jeg fandt min telefon og googlede ‘låsesmed i Ballerup‘ og fik fat på en lokal låsesmed. Jeg ringende på hos naboen og spurgte, om vi kunne drikke en kop kaffe, da jeg regnede med, at det ville tage låsesmeden et stykke tid at nå frem. Kaffen var knapt brygget færdig, før han allerede stod der, og ti minutter senere var jeg lukket ind.
Held i uheld
Det var selvfølgelig en uheldig situation, og da også en ærgerlig udgift – en låsemed er jo sjældent en billig fornøjelse. Til gengæld kom der også en positiv ting ud af min lille forglemmelse. Låsesmeden fortalte mig nemlig, at min lås slet ikke var indbrudssikker, og at den nemt ville kunne borres ud eller dirkes op. Det ville altså ikke tage en indbrudstyv ret lang tid at bryde ind i mit hjem, og det gjorde mig ærligt talt vildt utryg. Låsesmeden anbefalede mig at få den skiftet hurtigt muligt, så vi aftalte, at han skulle komme tilbage dagen efter. Så nu har jeg en ny lås, og jeg er helt tryg ved at forlade mit hjem, som nu er mere sikkert.