Anna-B

Deler ud om livets hemmeligheder

Anna-B

Deler ud om livets hemmeligheder

Generelt

Jeg har købt en ukulele!

Jeg har længe gerne villet lære at spille på et instrument. Jeg elsker musik, og det ville være sjovt at kunne spille selv, men jeg har bare aldrig fået taget mig sammen til at gøre noget ved det. Det har jeg nu, og jeg glæder mig så meget med at komme i gang med projekt ”lær at spille ukulele”!

Et godt begynderinstrument

Hvis jeg skal være helt ærlig, vil jeg allerhelst lære at spille guitar. Jeg er bare bange for, at det bliver for svært, og jeg derfor ender med at give op. Jeg har læst, at ukulelen er et godt begynderinstrument, hvis man gerne vil lære at spille guitar. På den kan man nemlig hurtigt lære grundelementerne og komme til at lyde godt på kort tid. Derfor starter jeg med ukulelen, og så må vi se, om den skal opgraderes til en guitar på et tidspunkt.

Nem og hurtig bestilling

Jeg ved ikke, hvorfor det har taget mig så lang tid at anskaffe en ukulele, for det var virkelig nemt. Jeg bestilte den online fra denne hjemmeside, som har ukuleler og mange andre instrumenter. Det eneste der var svært var at vælge, hvilken ukulele jeg bedst kunne lide. Efter lidt betænkningstid endte jeg med at vælge en ukulele i mahogni. Den kom i går, og den er lige så flot, som jeg håbede.

Hjælp at hente

Så er der jo ”bare” tilbage at lære at spille på min nye ukulele. Jeg har fundet en masse instruktionsvideoer på YouTube, så jeg kan sidde og øve mig herhjemme og tage det i mit tempo. Derudover har jeg også en god kammerat, der er dygtig til at spille guitar. Han har sagt, at han gerne giver mig et par lektioner eller tre, hvis jeg har brug for det. Med andre ord er der god hjælp at hente, så jeg har et solidt udgangspunkt.

Skriv et svar