Helt tosset med lydbøger
Ja, du læste rigtigt. Jeg er helt tosset med lydbøger, men sådan har det ikke altid været. Det er først for nyligt at jeg har fået øjnene – eller nok nærmere ørene – op for en helt ny verden, og nu kan jeg slet ikke få nok.
Læsehest med stort L
Jeg har altid været lidt af en bogorm. For mig er der ikke noget mere afstressende end at nyde en god bog, og jeg slapper virkelig af, når jeg læser. For mig var det at læse forbundet med at sidde med en fysisk bog i hånden, og derfor var jeg da også en smule skeptisk over for konceptet med lydbøger. “Det er ikke noget for mig,” tænkte jeg – lige indtil jeg prøvede det. Nu er jeg helt vild med det, og er ikke længere kun en læsehest, men også lidt af en lyttehest.
Hvor som helst og når som helst
Noget af det allerfedeste ved at lytte til lydbøger er, at jeg kan gøre det lige når det passer mig. Bogen er altid lige ved hånden, og jeg kan derfor lytte i bussen og når jeg går mig en tur i parken. Jeg lytter også tit til lydbøger når jeg laver mad, vasker op og lægger vasketøj sammen. Det er så befriende, at jeg ikke behøver at lægge “bogen” fra mig, når pligterne kalder. I stedet kan jeg gøre begge dele på én gang, og dét er smart!
Et kæmpe udvalg
Jeg blev meget overrasket over, hvor mange lydbøger der egentlig er at vælge imellem. Jeg streamer mine gennem saxo.com, og der er over 68.000 muligheder. Bøgerne er fordelt over en lang række genrer, så der er helt sikkert noget for enhver smag. Hvis I har lyst til at tjekke udvalget af lydbøger ud, kan I finde det her.