Anna-B

Deler ud om livets hemmeligheder

Anna-B

Deler ud om livets hemmeligheder

Hverdagen

Nu er bagningen ingen sag!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker at bage. Jeg holder især meget af at bage brød, og mine boller er da efterhånden også en slags verdenskendte – i hvert fald i min egen omgangskreds. På det seneste har jeg dog haft svært ved at finde tid til at stå i køkkenet. Heldigvis har jeg fundet noget, som gør bagningen både nemmere og hurtigere!

En dej har aldrig været nemmere

Jeg har efter længere tids overvejelser investeret i en røremaskine til mit køkken, og hold da op hvor er den bare alle pengene værd! Nu kan jeg på nærmest ingen tid smide en dej sammen. Det bedste er, at dejen passer sig selv i maskinen, mens jeg kan ordne andre ting samtidigt – og så er mine fingre heller ikke smurt ind i dej.

Fordi det nu er så hurtigt og nemt at røre en dej sammen, har jeg de sidste to weekender bagt boller til morgenbordet, hvilket har vakt stor glæde. Hvis der kommer gæster, kan jeg også smide en nem kanelkagedej sammen på nærmest to minutter.

Min nye bedste ven

Jeg vil faktisk gå så langt som at kalde røremaskinen min nye bedste ven. Den gør det lidt nemmere for en bageentusiast som mig at holde fast i sin hobby, selvom hverdagen til tider er travl.

Jeg har som sagt altid elsket at bage, men har ofte oplevet at jeg ikke lige har haft tid og overskud til det. Det kan være af mange årsager: travlhed på arbejdet, en travl social kalender eller andre huslige pligter, der bare skulle ordnes. Derfor har der ikke altid lige været det store overskud til at gå i køkkenet efter en lang dag. Men dét er der nu, hvor jeg med min røremaskine kan bage lækre boller og kager på ingen tid – og det er simpelthen så skønt!

Skriv et svar