Jeg skal have mig et kørekort

I løbet af de sidste par måneder, har jeg gået og overvejet det, og nu har jeg besluttet mig: Jeg skal have mig et kørekort! Bedre sent end aldrig, ikke?

Nu skal det være

Nogle af jer undrer sig måske over, hvorfor jeg ikke bare tog kørekort til bil, da jeg fyldte 18. Jeg har ikke rigtigt et klart svar på det, ud over at det ikke rigtig var en prioritet for mig dengang. Jeg havde ikke brug for det, da jeg sagtens kunne cykle rundt til de ting jeg nu skulle. Nu har jeg dog ombestemt mig, og vil gerne have et kørekort alligevel, da jeg tænker at det vil give mig lidt flere muligheder, blandt andet i forhold til job.

Jeg er en lille smule nervøs for, om jeg kommer til at være den ”gamle” på mit kommende hold. Kan lige forestille mig selv sidde blandt en flok 17 eller 18-årige unge mennesker en gang i ugen, ha ha. Men et eller andet sted er det vel også lidt lige meget. Det vigtigste er bare at jeg finder mig en god kørelærer, som er en god underviser, og som jeg føler mig tryg ved at køre sammen med, når jeg engang skal ud på vejene.

Et langsigtet projekt

Som de fleste er klar over, er det ikke helt billigt at tage et kørekort. Derfor bliver mit kørekortsprojekt også et lidt langsigtet et af slagsen. Jeg skal nemlig lige spare pengene sammen først. Jeg er nået et godt stykke af vejen, men mangler alligevel en god sum penge, før jeg er i mål. Jeg satser dog på at få sparet det sidste sammen i løbet af det næste års tid. Nu er jeg jo også blevet helt hooked på tanken, så glæder mig faktisk til at komme i gang.