DEL
Elbil

Indholdet du nu skal til at læse er betalt for af virksomheden, der linkes til. Linket er derfor også af betalt karakter.

Tjaa, jeg er godt nok kun 26, men jeg føler mig godt nok gammel efterhånden. Vi har mange børn i min familie, og mange af mine venner og veninder har også fået børn. Hver gang, jeg er i nærheden af dem, bliver jeg overrasket over, hvordan det er at være barn i dag – og så er man vist gammel.

El-bil til børn?

I sidste weekend var jeg til familiefødselsdag ved min fætter, som har to børn på 3 og 5. Det er nogle af de sødeste og mest velopdragne børn, jeg kender, og jeg knuselsker dem. Derfor blev jeg også overrasket, da de en time inde i fødselsdagen begyndte at plage relativt voldsomt om at komme ud og køre i deres biler.

I første omgang forstod jeg ikke helt, hvad der drejede sig om, men det fandt jeg hurtigt ud af. De havde nemlig hver især en lille elbil parkeret i garagen, som de kunne køre rundt i.

Jeg kan godt huske, at en enkelt eller to af mine venner havde sådan en, da jeg selv var barn, men de var bestemt ikke udbredte. Og jeg må sige, at jeg nok foretrak det sådan.

Skal børn ikke have frisk luft?

Selvom det da er dejligt for børnene at have noget fedt legetøj, kan jeg godt være bekymret for, at vi gør dem til små voksne, som kun tænker på forbrug og status. En elbil er et dyrt stykke legetøj, og den gør ikke andet end at køre børnene rundt. De kan selvfølgelig køre ræs med den og lignende, men jeg er bekymret for, om de får brugt deres fantasi – og endnu vigtigere; om de får brugt deres krop.

Er det bare mig, der er blevet gammel?

Jeg kan da også godt se, at det er et vildt sejt stykke legetøj at have, og jeg var da helt sikkert også blevet ovenud lykkelig, hvis jeg havde fået en elbil som barn. Og det er jo så nemt at være klog, når man ikke selv har børn. Måske er det bare mig, der ikke følger med tiden?

På den lyse side tror jeg, at en børnebil er en rigtig god måde at lære børn om trafikken, og så er den jo pludselig det hele værd!

EFTERLAD ET SVAR