DEL

Jeg har ikke nogen børn, og jeg har ikke nogen planer om at skulle have det lige i den nærmeste fremtid. Misforstå mig ikke – jeg glæder mig rigtig meget til at få børn, men jeg har bare lige nogle andre ting jeg skal nå inden, jeg er klar til, at mit bliver vendt op og og ned på godt og ondt. Mange af mine bedste veninder har børn, og jeg er vild med at lege hygge-tante for dem.

Jeg må også indrømme, at hvis jeg selv havde en søn eller datter, så er der nogle ting, jeg nok vil gøre anderledes, eller i hvert fald noget jeg ville prøve at gøre anderledes, der er nemlig især tre ting, som jeg bliver en lille smule fortørnet over, når det kommer til børn.

Nummer 1: Plastik legetøj

Jeg er med på, at farvestrålede plastik legetøj kan være spændende for små børn, men jeg synes simpelthen, at der er alt for meget plastik på børneværelserne rundt omkring, og jeg forstår det ikke. Det er noget man vænner børnene til, og der findes så mange gode og sundere alternativer.

Nummer 2: Dyrt mærketøj

Jeg er med på at børn skal have pænt tøj, men jeg forstår ikke hvor nogen betaler i så dyre domme for Ralph Lauren og den slags. Det er jo ikke for barnets skyld, og det er jo ikke kvaliteten man betaler for. Hvorfor så ikke købe et kvalitetsmærke som Konge’s Sløjd eller lignende, hvor det ikke er mærket med materialerne.

Nummer 3: iPad er ikke en barnepige

Jeg forstår godt, at man som forældre har brug for lidt frirum, og her er det let at give ungerne en iPad mellem hænderne. Men jeg synes tit jeg ser, at det nærmest er blevet en erstatning for en barnepige, og børn skal altså ikke sidde i timevis med en iPad.

Det er alt sammen bare min holdning, og det kommer nok alt sammen til at ændre sig, når jeg selv får et barn og falder i alle de samme fælder.

EFTERLAD ET SVAR