DEL
Firmajulefrokost – skal/skal ikke?

Indholdet du nu skal til at læse er betalt for af virksomheden, der linkes til. Linket er derfor også af betalt karakter.

Det er jo godt nok høj sommer, og I havde nok ikke ligefrem forventet et indlæg om julefrokoster i denne uge. Men invitationen til årets firmajulefrokost dumpede ind i min mailboks for et par dage siden, og jeg er meget splittet.

Ny i job

Jeg er ret ny på arbejdsmarkedet, og det er første gang, jeg har et helt rigtigt fuldtidsarbejde. Jeg ved ikke, om jeg skal arbejde samme sted de næste 20 år, men jeg har i hvert fald ikke lige planer om at rykke videre. Alle mine tidligere jobs har været studiejobs, hvor jeg altid har vidst, at jeg kun skulle være der i 1-2 år. Derfor er denne her situation med den rigtig, voksen firmajulefrokost altså ret ny for mig.

Man hører jo så meget om, at folk laver alle mulige helt vanvittige ting til firmajulefrokoster. Lige fra at danse på bordene til at være utro i kopirummet – det kan næsten ikke blive vildt nok. Måske er det et typisk eksempel på, at det lyder langt værre, end det i virkeligheden er, men der må da være noget om snakken. Og jeg er altså lidt bekymret for, om jeg vil være med til den leg.

Bliver det pinligt?

Til december, hvor de holder firmajulefrokosten, har jeg selvfølgelig arbejdet der i seks måneder mere, end jeg har lige nu, men jeg er stadig ret ny. Og hvad nu, hvis jeg dummer mig? Eller hvis nogen bliver ubehagelige over for mig? Jeg er jo vant til at feste i byen med mine venner, men jeg aner ikke, hvordan man ser sine kollegaer i øjnene efter at have twerket op ad en julemand sammen til julefrokosten. Jeg siger ikke, at jeg kommer til at twerke op ad en julemand, men jeg siger heller ikke, at det ikke sker..

Måske skal jeg bare bide frygten i mig og tage med. Jeg havde virkelig bare brug for at komme ud med nogle af de tanker, som myldrer rundt i mit hoved – og som der ikke rigtig er nogen, der nævner. Jeg tror, at jeg i hvert fald bare skal have en strategi for, hvor meget alkohol, jeg drikker. Men det kan jeg jo tage til den tid.

EFTERLAD ET SVAR