DEL

Som i måske læste for efterhånden nogle dage siden, så skal jeg have mig en ny mobil, og selvom jeg var en hel del i tvivl om, hvad jeg skulle vælge, og hvilken model det nu lige skulle være, så endte det alligevel med det jeg nok inderst inde godt gik og vidste – nemlig at jeg jo er en iPhone pige, selvfølgelig er jeg det.

Jeg ledte end hel del efter den billigste mobiltelefon, og kom egentlig også frem til, at jeg nok godt kunne leve med en Huawei, da de er ganske nydelige, men helt ærligt, så er det bare skørt at spare et par tusinde kroner, på noget jeg forhåbentlig skal have i mange år, så jeg må grave lidt dybere i opsparingen end først forventet.

Og når det nu endelig skal være, så er jeg naturligvis nødt til at vælge den nye iPhone 7 og selvfølgelig skal den være i Rose Gold, intet mindre kan naturligvis gøre det. Det er en stor udskrivning, og jeg synes ganske enkelt at det er mange penge for en telefon, men på den anden side, så er det noget jeg bruger flere timer om dagen hver eneste dag i ugen, hver eneste måned året rundt. Så hvis man tænker lidt over hvor meget man skal have den mellem hænderne, er det et dumt sted at spare hvad det måske svarer til 100 kroner om måneden på den lange bane.

Hvis jeg valgte en jeg fra starten ikke var så glad for, er der nok en større chance for at jeg skifter den hurtigere, og så er de penge der ellers var sparet jo alligevel bare spild, så jeg tror det er det rigtige valg, af flere årsager.

Jeg har bestilt den, så nu venter jeg bare på at posten dukker op med den i en nær fremtid.

 

EFTERLAD ET SVAR